Læs om Sølvkælderens historie og Birgit Vibeke Tofts Mindefond

I 1959 blev Birgit Vibeke Toft (1933-2017), 26 år gammel, ansat i Sølvkælderen. Begrundelsen for hendes ansættelse var, at hun talte adskillige sprog. Sølvet blev hendes skæbne og helt store kærlighed.

Med sit daglige arbejde i Sølvkælderen i mere end 58 år videreførte ”frk. Toft”, som hun blev kaldt, ganske vist en eksisterende forretning, men ved sin kolossale indsats, også som ejer af den i mere end 40 år, skabte hun en institution. Birgit Vibeke Toft fik ikke børn, men havde altid en dybfølt glæde ved arbejdet. Efter blot fire måneders sygdom gik hun bort i 2017. Hun blev bisat på hvad der ville have været hendes 84-års fødselsdag den 30. november 2017. Hun arbejdede, til hun blev syg, og Birgit Vibeke Toft havde faktisk cyklet fra sit hjem på Kastrupvej til Kompagnistræde hver dag indtil to år før hun døde. Hun var en stærk, dygtig, utrolig flittig og afholdt kvinde, der var meget ydmyg. Birgit Vibeke Toft efterlod sig et testamente, hvori der stod skrevet, at der skulle oprettes en mindefond i hendes navn.

Fortællingen tager dog sin begyndelse nogle årtier før frk. Toft kom til.

Om sølvvarefabrikant Jacob Magnus Aage Steffensen (1876-1929), der var søn af en guldsmed, ved man, at han fik borgerskab – hvilket dengang betød ret til at drive virksomhed – den 11. februar 1902 med eget værksted i Lille Strandstræde, og at han var medlem af Kjøbenhavns Guldsmedelaug frem til sin død. I 1905 etablerede han Sølvkælderen på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde, som han drev frem til sin død i 1929, hvorefter hans enke Isabella Jensine Steffensen (1886-?) ifølge Handelsregistret videreførte forretningen fra 1930 som ”eneste ansvarlige indehaver” af firmaet. Isabella Steffensen fik registreret navnestempel i 1937, og det blev først afmeldt i 1947. Enken har formentlig drevet forretningen videre, godt hjulpet af en førstemand ved navn Th.H. Jensen, som købte Sølvkælderen af hende i 1937. Th.H. Jensen døde dog halvandet år efter overtagelsen. Han menes i øvrigt at have været Volmer ’Volle’ Jensens far.

Aage Steffensens produktion var stor. Hans sølvtøj var som oftest stemplet med en kombination af hans initialrige, fulde navn: MAS, IAS, IMS og AS, ja endog A. Steffensen. Som sølvvarefabrikant specialiserede han sig i arbejder, der stilmæssigt så ældre ud, end de var – han kunne også finde på at forsyne dem med antikiserede versioner af sine egne initialer, hvilket har narret nogle samlere. Kvaliteten af hans arbejde blev karakteriseret som værende ”ujævn”, hvilket formentlig skyldtes at han også forhandlede arbejder fra underleverandører. Steffensen blev i Christian A. Bøjes bog om danske guld- og sølvsmedemærker fra før 1870 – den primære kilde til viden om hans liv og levned – beskrevet som værende en dygtig håndværker, men fordi hans produktion var så stor og hans stemplinger så vildledende, har han voldt mange samlere megen ulejlighed. Der blev dog aldrig rejst tiltale mod Steffensen, måske fordi han i mange tilfælde kunne hævde, at næsten alle genstande kun bar hans initialer.
Navnestemplet J.A.S, der oprindeligt var blevet registreret i 1905, blev ifølge Ædelmetalkontrollens navnestempelregister afmeldt i 1937. Samme år fik enken Isabella Steffensen registreret navnestemplet I. Steffensen; det blev afmeldt igen i 1947. I andre registre og arkiver kan man spore Sølvkælderens første telefonnummer; fra Kraks Gaderegisters årgang 1931 fremgår det at være By177 – og i samme står forretningen beskrevet som ”Sølvkælderen v. I. Steffensen” i perioden 1932 til 1941.

I 1945 dukker ”fabriksejer & skandinavisk medicinalindustri”-navnet Harald Hammer (1906-1987) første gang op i Kraks gaderegister på Højbro Plads 4. Harald Hammer overtog Sølvkælderen efter 1954, og i 1957 flyttede han Sølvkælderen til Naboløs, hvor den med tiden voksede til de 13 vinduer, som forretningen har den dag i dag, hvor adressen er Kompagnistræde 1.

Som eneejer efter sølvsmed Volmer ’Volle’ Jensen drev Hammer derefter forretningen. Hammer yndede at fortælle, at forretningen var etableret i 1851, men ved gennemgang af forskellige byarkiver og registre har man ikke kunne finde beviser for udsagnet. Måske har årstallet 1851 været et udslag af en god fantasi, en forretningsmands sans for en god historie eller simpelthen misinformation.
Harald Hammer ansatte som ejer af Sølvkælderen den unge Birgit Vibeke Toft i 1959, og så er vi ellers ved at være tilbage ved udgangspunktet for fortællingen.